Wien sightseeing #2


Votivkirken


Burgtheater


Trappe ved Filmmuseet pyntet med Monet


Operaen i Wien



Secession – en kunsthal


Karlskirche med sit store miks af tidsaldre og kunstarter


Ruprechtskirche – en af de ældste kirker i Wien, selv om den vist er brændt og ombygget mange gange


Glem endelig ikke Schönbrunn og den tilhørende park – det ligger lidt uden for den indre del af Wien men det er nemt og bekvemt at komme dertil med U-bahn. Her kan man sagtens bruge det meste af en dag – for ikke at forglemme: finde sit indre legebarn frem i labyrinten :)

Det var de allersidste billeder fra Wien

Wien – by night

Stephansdom badet i lys – indvendigt og udvendigt

Marked på Stephansplatz med alt hvad hjertet begærer…

… inkl karrusel

Ur på Hoher Markt

Semi-improviseret lindyhop i Burggarten foran Det Østrigske Nationalbibliotek

Wiens Rådhus med tivoli og byfest

Votiv kirken

Nattebilleder fra Wien i foråret – glæder mig til min næste ferie :)

Labyrint





Schönbruun parken i Wien, kan man nemt få fornemmelsen af, er én stor labyrint med sine koloenorme hække (billede 2 og 3). Det er nærmest som at være med i Harry Potter og Flammernes Pokal – udover at hækkene overhovedet ikke flytter sig og det virkelig vil være svært at blive væk i parken for alvor.

I et hjørne af parken er der dog lavet en lille labyrint. Legesyge sjæle som os (måske mest mig) ville selvfølgelig ikke gå glip af sådan en udfordring. Og hvordan finder man så rundt i en labyrint? Jo, hvis man har en hånd på den ene væg og sørger for hånden aldrig slipper væggen, så skulle det være en snild sag at finde labyrintens midte (som i dette tilfælde bestod af et træ med tilhørende udsigtspunkt). Det var da også mit strategiske udgangspunkt (og når alt kommer til alt, hvor svært kan det så være i så lille en labyrint med hække man nærmest kan se over? ) og det gik fint de første 5 meter indtil min tålmodighed slap op. Derefter gik vi frem, og så lidt til siden, lidt tilbage og så frem igen, så helt tilbage til start og forfra igen. Ret hurtigt mistede jeg igen tålmodigheden (der var jo trods alt også andre ting på programmet) og vi fandt midten ved at følge efter en japansk turist, der blev guidet af sin mand indefra udsigtpunktet i midten. Det føltes dog lidt tamt at stå på udsigtspunktet uden at have fundet det selv.

Ved siden af labyrinten var der to mindre labyrinter (beregnet mere til børn end til legesyge sjæle men det afholdte os ikke) med opgaver, klatrestativer, vandplaskeri og spejllabyrint. Jeg har stadig en del billeder fra Wien, jeg planlægger at dele med jer drypvis over de næste par uger.