Fødselsdagskort med bjørn og trekanter

Jeg startede med at stemple bjørn og hjerter i Memento Tuxedo Black sværte. Bjørnen og det store hjerte er fra Lawn Fawns party animal stempelsæt, mens de to andre hjerter er fra deres baked with love stempelsæt. Dernæst tegnede jeg trekanter rundt om dem og fyldte papiret ud. Til at farvelægge det brugte jeg promarkers. Til bjørnen blev det cool grey 1, warm grey 2 og warm grey 4. Til hjerterne brugte jeg rose pink og wink of stella. Til baggrunden brugte jeg ivory, tulip og sunflower. Inde i kortet stemplede jeg “Tillykke med fødselsdagen” i Wild Rose sværte fra Lawn Fawn. Det er et stempel fra Barto.

Tillykke-kort med flodhest og trekanter

Jeg startede med at lave baggrunden ved at tegne trekanterne, først til jorden og dernæst til himlen, som jeg farvede med promarkers. Til jorden brugte jeg meadow green, lime green, forest green og cocoa. Til himlen brugte jeg pastel blue, sky blue og china blue. Flodhesten er fra Lawn Fawns Year Four stempelsæt og farvet med promarker cool grey 1 og warm grey 2 samt sunkissed pink til kinderne. Ballonen er fra Lawn Fawns Party Animals stempelsæt og farvet med promarker red samt wink of stella. Tillykke er et Barto stempel og det er også farvet med wink of stella. Til slut brugte jeg en hvid gel pen og tilføjede de hvide cirkler til kortet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...