Christmas tag #2

Er I ved at være klar til julen? Her er min anden udgave af til og fra kort i år. Manillamærkerne er fra Tiger, hvor jeg har tilføjet faldende sne. Det har jeg lavet med et stempel fra Krumspring (Happiness Overload) og hvid pigment ink fra Hero Arts. Derudover har jeg tilføjet en snebakke, klippet af noget hvid karton og pyntet med Wink of Stella. Snemænd og pingviner er fra Mama Elaphant (Polar Pals). Dem farvede jeg under The Daily Marker Challenge med copics. På detaljerne – hat, halstørklæde, knapper mm. – har jeg brugt wink of stella. Virkelig nemt og simpelt.

Christmas tag 2016 #1

Julen er bogstaveligt talt lige rundt om hjørnet og det betyder hygge, æbleskiver, gløgg, nisser, alt for meget mad og ikke mindst gaver. Og til de gaver hører selvfølgelig til og fra kort. Det er ikke de store mængder gaver vi skal give ud i år, så jeg har begrænset mig til at lave to forskellige slags i år, hvor dette er det første. Sokkerne er fra et stempelsæt fra Panduro Hobby. Jeg farvede dem under The Daily Marker Challenge med Copics Sketch Markers og har efterfølgende givet dem et godt lag glitter med wink of stella. Selve manilla mærket er fra Tiger, hvor washi tapen også er fra. Sokkerne er sat fast med små skumpuder fra Søstrene Grene, så der kommer lidt dimension på et ellers simpelt mærke. Hvor højt jeg end elsker at lave og give hjemmelavede ting, er jeg modstander af at bruge alt for meget tid på til og fra kort, som hurtigt bliver kasseret sammen med gavepapiret.

Håndlavede mærkater

Da jeg i foråret var til krea-kom-sammen hos to kreative sjæle, var jeg lidt i tvivl om hvad jeg skulle give i værtindegave. Jeg endte med at lave disse mærkater, som de kan bruge, hvis de giver deres kreationer væk. De er lavet med Lawn Fawns “Just for you” stempelsæt og stemplet i forskellige farver Lawn Fawn ink. Jeg samlede mærkaterne i en papirs-slikpose fra Føtex og lukkede den med klistermærke og snor.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...