Cars

For et par torsdage siden tog vi en tur til Roskilde Havn for at få en is (turens oplagte primære mål). Og når vi nu var taget hele vejen til Roskilde efter en is, kunne vi jo meget belejligt gå en tur rundt ved havnen og se på veteranbiler, motorcykler og de biler som endnu ikke er gamle nok til at være veteranbiler, men stadig har en stor mængde blær-effekt. Vores eget lille røde lyn var parkeret på en sidevej et stykke væk (der er nemlig ikke meget blær-effekt over den), så er det nemlig meget nemmere at kunne sige sin ærlige mening om de andres biler, når man ikke kan blive holdt op på, hvad man selv kører i, haha.

Sommerkjoler

esprit

Sommeren er over os og det betyder, at sæsonen for fester også er startet. Jeg synes, at noget af de fineste ved sommeren er de lange lyse aftener, hvor man kan sidde ude længe og hygge sig i venners lag. For vores vedkommende har sommeren indtil nu budt på housewarming i form af en havefest og kandidatfester i form af grill på tagterrasse med udsigt ud over byen. Virkelig fine arrangementer, men hver gang har der udspillet sig en mindre tøjkrise mellem mig og mit klædeskab. Jeg synes, det kan være virkelig svært at klæde sig på til sådanne begivenheder. For det første skal ens tøj være festligt, hvilket som ene kriterium ikke er svært at finde. For det andet skal det være tilnærmelsesvist praktisk. Hvis man skal sidde ved borde og bænke går det ikke at kjolen er så stram, så man ikke træde over bænken for at komme til at sidde ned (det gik nu meget fint, men der var ikke ekstra point for elegance). For det tredje skal det passe til temperaturen og med det vejr vi har i Danmark, er det ikke altid lige til. Særligt hvis det er arrangementer der starter om eftermiddagen i høj sol og slutter lang tid efter solen er gået ned, hvor det godt kan blive lidt mere køligt. Jeg ender ofte med at medbringe skiftetøj (og mere end rigeligt, ahem!), så jeg har til både den solbeskinnede eftermiddag, den regnfulde aften og de kølige nattetimer. Min løsning er altså at medbringe halvdelen af mit klædeskab. Nedenfor har jeg fundet tre lange kjoler og tre korte kjoler fra esprit.dk, som kan bruges til de udendørs fester.

Den blå kan findes her, den mønstrede her og den blomstrede her

Den lilla kjole findes her, den sortmønstrede her og den petroleumsblå her.

So last year

Sad og kiggede tilbage på mine gamle indlæg, da det gik op for mig at det efterhånden er lang tid siden jeg har lavet et “So last year”-indlæg. Jeg har sikkert sagt det før, men noget af det bedste ved at have en blog, er at kunne se tilbage på tiden, der var. Min blog fungerer som min officielle dagbog og minder mig om alle de fantastiske oplevelser jeg har haft.

Vi var blandt andet i Jylland for at se på cykelløb
Jeg var ikke startet i skole endnu, så der var massere af tid til bøger
Jeg undrede mig over hvad min kæreste prøvede at putte i mig – befrugtningsmiddel?!
Vi var på minicruise til Colchester
Der var sommerballet, der ikke regnede væk (det gjorde den i år – stadig lidt bitter over at være gået glip af det :) )
Min kæreste overraskede mig med lækker mad
Vi var en tur i Wien…
…og en tur i Kolding :)

Der blev selvfølgelig også hørt musik – her er et lille udpluk :)

Hvad lavede I sidste sommer?

So last year

Sikke meget der kan ske på et år. Jeg er i al fald et helt andet sted nu end jeg var sidste år.
Sidste år blev jeg sendt til meningsløs aktivering – nærmere bestemt job og cv skrivningskursus – et kursus som manglede hele kursusdelen og derfor kom til at virke som opbevaring af arbejdssøgende. Jeg drømte om et rigtigt job og en meningsfyldt hverdag og en smuttur til London. Heldigvis kom jeg ud i praktik på to supergode steder, som tog godt i mod mig og lærte mig en masse. Her et år efter har jeg fået jobbet og turen til London har jeg stadig til gode :)

 

Hørte A Month of Unrequited Love samt ovenstående

 

 Som arbejdssøgende har man overraskende meget tid. Jeg fik både malet vores spisestuestole og bagt en masse kager, både denne, denne og denne.

 



 Var til eksamen i personalejura og fejrede mine forældres sølvbryllup i Ebeltoft

 


Hørte mere musik

 


 Cyklede aftenture i nærområdet bl.a. i Valbyparken

 

 Gik på elefantjagt rundt omkring i København :)

Hvad lavede I for et år siden?

Palermo

Her til aften var vi et smut i Palermo – i hvertfald i tankerne under aftensmaden. Vi spiste sammen med min fætter og hans kæreste på Scarpetta, som er en del af Cofoco’s sommerkampagne “Spis”. Vi fik 5 retter for 135 kr – det er et røverkøb! Maden var god og der var ikke noget at klage over.

Cofocos sommerkampagne kører hele juli og det er sikkert ikke sidste gang vi benytter tilbuddet. I kan læse mere om tilbuddet her.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...