New York – Tips & tricks #2 – Diverse

I en storby som New York kan det snildt betale sig at lave lidt reseach hjemmefra. På den måde ved man hvor og hvornår det sner. I New York er byen aldrig stille – der sker altid et eller andet, så det er bare med at få planlagt så meget som muligt, så man ikke går glip af noget. Jeg har nedenfor samlet lidt forskelligt at vores oplevelser.

Gratis fornøjelser

Museer:

Flere museer har gratis indgang. Det er en fin mulighed for folk som os, der ikke er synderligt kunstinteresseret, men som gerne vil snuse lidt.

Museum of Modern Art, MoMA har gratis adgang fredage efter kl. 16. Se mere her: www.moma.org

The Bronx Museum of the Arts har gratis adgang alle dage. Se mere her: www.bronxmuseum.org 

Bronx Museum of the Arts

 

Parker:

Flere parker viser i sommerhalvåret film udenfor, som vi kender det fra Zulu Sommerbio. Bryant Park viste sidste år mere klassiske film, mens der blev vist nyere film i DUMBO (Down Under the Manhattan Bridge Overpass). De fleste parker har en hjemmeside, hvor man kan se programmerne og samtidig også kan se aflysninger. Den dag vi havde planlagt at skulle se film i DUMBO, havde det regnet og blæst det meste af dagen. Heldigvis tjekkede vi deres hjemmeside og så at det var aflyst, inden vi tog af sted.

Derudover foregår der mange andre ting i byens parker. For eksempel H. C Andersen historiefortælling i Central Park. Derfor kan jeg kun anbefale at man bruger lidt tid på at finde ud af, hvilke ting der foregår i den periode, man er i byen.

Film i Bryant Park
Historiefortælling i Central Park

Staten Island Ferry:

Hvis man gerne vil tæt på frihedsgudinden, men ikke vil betale for turistrundfart på Hudson River, er Staten Island Ferry et godt alternativ. De orange færger sejler hver halve time det meste af dagen og er ganske gratis. Se mere her: www.siferry.com

Coney Island:

Er man træt af storby og har brug for et time-out, kan man tage til Coney Island. Der er strand og vand og det giver en mulighed for at puste helt ud. Der er selvfølgelig også en masse forlystelser. Det, man bedst kan sammenligne det med, er Bakken herhjemme. Der er subway til døren, så det er ganske nemt at komme derud.

Coney Island

Gåture:

Jeg vil varmt anbefale alle der kommer til New York at gå en tur igennem High Line Park. High Line Park er en nedlagt jernbanestrækning, som ligger løftet over byens gader ved Meatpacking District. Den er to km lang og er bygget op på de gamle jernbanespor mellem nye moderne huse.

Derudover vil jeg også anbefale alle at gå en tur over Brooklyn Bridge, hvor man får et andet perspektiv på byen og Manhattans skyline.

 

High Line Park
Brooklyn Bridge
Diverse andre ting:

Baseball:

Vi brugte en søndageftermiddag på at se baseball på Yankees Stadium, hvilket vel mere eller mindre er indbegrebet af America’s pastime. Ingen af os kendte særlig meget til baseball og vi kendte ikke reglerne, men efter 3 timer havde vi rimelig godt styr på det. Det er fantastisk at opleve stemningen på så stort et stadium, så selv om man ikke er særlig sportinteresseret, synes jeg stadig, man skal overveje at tage ind og se en kamp. Vi havde ikke købt billetter hjemmefra, da vi havde fået at vide, at der til den pågældende kamp ikke ville være problemer med at købe billetter i døren. Det var der heller ikke. For 50$ pr billet endte vi allerøverst oppe, men havde fint udsyn til banen og kunne nemt følge med i spillet. Køb dog billetter på selve stadium og ikke af de mange mange “billetsælgere” som man møder på vejen fra subway til stadium.

Yankees Stadium

Broadway:

En rejse til New York er ikke komplet uden en forestilling på Broadway. Hvis man ikke er særlig kræsen med hvad man kommer til at se og hvor man kommer til at sidde, kan man med fordel købe billetterne i tkts’s boder. Her kan man købe billetter på selve dagen til en række forestillinger til nedsat pris (mellem 20 og 50% rabat). Jeg tror, der var 20-25 forskellige forestillinger at vælge imellem den dag, vi var der. Vi valgte at se Chigaco og det kostede os omkring 75$ pr billet. Stadig ikke billigt, men dog billigere. Vi sad superfint i salen og kunne sagtens se det hele. Vi købte vores billetter i tkts boden på South Street Seaport og efter 20 min med kø havde vi sikret os vores billetter. Det synes jeg ikke var slemt. Kunne forestille mig at køen var en del længere ved boden på Times Square. I kan læse mere om tkts her: www.tkts.com

Circle Line Cruise:

Begge gange jeg har været i New York har jeg været på Circle Line Cruise. Første gang var det en halv tur rundt om sydspidsen på Manhattan og sidste gang var det hele vejen rundt. Konceptet er ligesom kanalrundfart herhjemme. Det er en rar måde at stifte bekendtskab med byen på og få udpeget nogle af de ikoniske skyskabere. Samtidig får man også en introduktion til byens historie.

Circle Line Cruise

Outlet:

Vi havde på forhånd afsat en dag, som vi kunne bruge på Woodbury Outlet. Jeg fik lidt kolde fødder, da jeg fandt ud af at busturen kostede 42$ pr person, men allerede efter første stop i outlettet var transporten betalt hjem i rabat. Sammen med busturen var der også inkluderet et kuponhæfte, som gav yderligere rabat, men det fik vi ikke brugt så meget. Om morgenen i bussen havde vi smilet lidt af dem der tog tomme rullekufferter med, men efter de første par butikker var armene ved at være godt trætte. Vi fik mere eller mindre al vores shoppelyst styret der, så det var meget begrænset, hvad vi købte, da vi kom tilbage til New York.

On top of the world:

Vi var både oppe i Rockefeller Tower og Empire State. Vi var der ved åbningstid begge steder, hvilket gjorde at der næsten ingen kø var. Det var virkelig rart. Ligesom på Circle Line Cruise og Brooklyn Bridge får man et helt andet perspektiv på byen, når man ser den oppe fra. Alle de høje skyskrabere kan godt drukne lidt, når man går rundt på gadeplan, men når man kommer op over de fleste af byens tage, ser den straks anderledes ud.

Udsigt fra Empire State

 

New York – Tips & tricks #1 – Food

Det er ved at være et år siden, at vi var i New York Jeg har endnu ikke fået delt mine tips og tricks med jer, men det laver jeg om på nu. Sommeren er ved at være over os, og jeg tænker, at der måske er nogen af jer derude, der skal af sted. Vi starter med tips til spisesteder. New York er jo et mad-mekka, så hvis man går sulten i seng, er det vist selvforskyldt. Derudover så betyder kø som regel, at der er noget i den anden ende, der er værd at vente på. Nedenfor har jeg forsøgt at begrænse mig til nogle af de steder, som vi prøvede. Jeg håber I kan bruge mine tips til noget :)

Morgenmad

Morgenmad er et af de måltider, jeg holder allermest af. I New York var der ikke morgenmad på vores hotel, så der var rig mulighed for at afprøve forskellige steder. Dette er blot et lille udvalg af de mange gode steder, vi besøgte.

Johny’s Luncheonette

Et lille sted, der hverken ude- eller indefra, ser ud som noget særligt.  Med fem barstole og et bord klemt ind i hjørnet ved køleskabet sørger de ældre herrer bag disken for kaffe og morgenmad til kunderne som består af et mix af lokale og turister. Vi gik all-in på menukortet og fik både omelet og chocolate-chip pancakes – yummi! Alene for deres chocolate chip pancakes vil jeg opfordre til, at I slår et smut forbi.

www.johnysluncheonette.com/

124 W. 25th Street, NY, NY 10001, Between 6th and 7th Avenues

Johnys Luncheonette

 

The Grey Dog

Lille cafe ved NYC med stort udvalg af morgenmad. Stedet var godt besøgt da vi var der, men de fleste skulle have take away, hvilket gjorde at vi fik et bord med det samme. Jeg fik yoghurt med müsli og bananer samt bær og var rigeligt mæt da vi tog derfra.

www.thegreydog.com/

90 University Place, New York City

The Grey Dog
The Grey Dog

 

Le Pain Quotidien

Le Pain Quotidien ligger flere steder i New York (og faktisk også i Paris og London blandt andet!). Vi var et par gange på den, der ligger ved Bryant Park, da det mere eller mindre var lige rundt om hjørnet i forhold til hotellet. Deres brødkurv med blandet brød og deres yoghurt med müsli og frisk frugt var et hit hos os. De laver også salater og få andre enkle retter, så de kan også godt bruges som frokoststed eller en let aftenmad, evt. to go.

www.lepainquotidien.com/

70 West 40th Street, (between Fifth & Sixth), New York, NY 10018 (med flere)

Le Pain Quotidien

 

The Standard Grill

The Standard Grill ligger i det hippe hipster kvarter Meatpacking District. Vi var uheldige med ekstrem dårlig, snobbet service, da vi var der en aften, men prøvede lykken en gang mere en morgen. Der var vi heldigvis mere heldige. De har stor udendørsservering ud til de brostensbelagte gader. Stedet ligger perfekt til en efterfølgende tur i High Line Park.

www.thestandardgrill.com/

848 Washington Street ved 13th Street, New York City 10014

Roebling tea room

Roebling tea room ligger i Williamsburg og består af et stort pakhuslokale med sarte grønne fliser på væggene. De har massere af sandwich, æg og yoghurt på menuen. Deres big baked pancake kan dog ikke anbefales, den var voldsom stor og badet i smør. Tror mere man skal være indfødt amerikaner for at sætte pris på den, haha.

www.roeblingtearoom.com/

143 Roebling Street Brooklyn, NY 11211

Frokost

Simple

En lille fransk cafe og restaurant beliggende i Williamsburg. De serverer små frokostretter, salater og sandwiches. Dejlig uformelt og hyggelig efter en tur rundt i Williamsburgs gader.

www.simplecafenyc.com/

346 Bedford Avenue, Brooklyn NY 11249

Simple

 

B-Bar & Grill

B-Bar & Grill er en diner, der er indrettet i en tidligere tankstation. De har en stor udendørs servering, der er en lille oase væk fra biler og støj. Der er fint pyntet med kulørte lamper. Vi kastede os over pizza og gik derfra veltilfredse og mætte.

www.bbarandgrill.com/

40 E 4th St, ved Bowery, New York, NY 10003

B-Bar & Grill

 

Five napkin burger

Burgerbar med stort udvalg af gode burgere og en fantastisk lemonade med blåbær og mynte – mums! Vi var i den i Hell’s Kitchen, som er indrettet i et gammelt slagteri – man kan stadig se skinner og kroge i loftet.

www.5napkinburger.com/

630 9th Ave, ved 45th Street, New York , NY 10036 (flere steder)

Five Napkin Burger

 

Aftensmad

Orso

Inden vi skulle på Broadway og se Chigaco, spiste vi på Orso. Orso er en italiensk inspireret restaurant med bløde farver og hyggelig stemning. Servicen var i top og der var intet problem med at nå at få maden inden vi skulle videre til forestilling. Det er et sted jeg varmt vil anbefale og gerne vil besøge igen. Det ligger i et kælderlokale og ser ikke ud af meget udefra. Vi nåede at gå forbi restauranten uden at lægge mærke til det.

www.orsorestaurant.com/

322 W 46th St, New York City, 10036

Mandoo bar

I Korean Town finder man den lille restaurant, der er indrettet med bænke. Man skal selvfølgelig prøve deres mandoos, som er små dybstegte boller. Derudover har de forskellige risretter (bibimbob), der bliver serveret rygende varme. Et lille sted, der er nemt at overse, men som bestemt er et besøg værd. Og så er priserne i den lave ende.

www.mandoobarnyc.com/

2 W 32nd St, Between Broadway & 5th Ave, New York, NY 10001

Spotted pig

Spotted Pig ligger i Greenwich Village. Den forholdsvis lille restaurant har to etager og er hyggeligt indrettet (blandt med en dansk skoleplakat over forskellige fiskearter). Der er massere af planter og ting på væggene. Vi måtte vente lidt for at få et bord, men det var (som det ofte er) ventetiden værd. Deres shoestring fries kan i al fald anbefales.

www.thespottedpig.com

314 W 11th St./Greenwich St.

The Spotted Pig

 

Le Grainne Cafe

Hyggelig lille cafe i Chelsea. Vi spiste både aftensmad og morgenmad der. Begge dele kan anbefales. Den er franskinspireret og har et stort udvalg af forskellige crepes. Dessertmenuen er heller ikke til at stå for. Manden min endte i al fald med at bestille to desserter, da han ikke kunne beslutte sig.

www.legrainnecafe.com/

183 Ninth Avenue New York, NY 10011

Le Grainne Cafe
Andet

Chinatown Ice Cream Factory

I Chinatown finder man den lille isbutik med de mange eksotiske smage. Vi kunne ikke modstå fristelsen og måtte prøve. Jeg fik blandt andet litchi-is. Vi tog isen med til den nærliggende Columbus Park, hvor vi holdt pause og så på livet omkring os. Blandt andet var der godt gang i brætspillene, da vi var der.

www.chinatownicecreamfactory.com/

65 Bayard St New York, NY 10013

Chinatown Ice Cream Factory

 

Alice’s Tea Cup

Vi fik ikke afprøvet Alice’s Tea Cup, da der var længere ventetid end vores sultne maver kunne holde til. Jeg har dog været der tidligere, og jeg synes det er alletiders sted at holde pause med en lille snack og en varm kop the. De ligger flere steder, men jeg har kun været på den på 73rd street.

www.alicesteacup.com

102 West 73rd St. NYC 10023 (blandt andet)

Smorgasburg

Smorgasburg er et madmarked i Brooklyn Bridge Park. Det er hver søndag fra 11 til 18. Her kan man få alt hvad maven og hjertet begærer. Det perfekte sted at spise frokost med udsigt til Brooklyn Bridge og Manhattan.

www.smorgasburg.com/

Brødbod ved Smorgasburg

 

New York – day 9

Søndag startede vi med at tage hen til Empire State Building tidlig for at undgå de lange køer. Det er virkelig fascinerende så langt man kan se oppe fra toppen. Derefter spiste vi morgenmad på The Grey Dog på University Pl. En super hyggelig cafe. Derefter tog vi på Smorgasburg madmarked ved Brooklyn Height Park. Da vi skulle tilbage mod Manhattan igen gik vi over Brooklyn Bridge, hvilket jeg varmt vil anbefale alle at gøre. Aftensmaden spiste vi på The Spotted Pig i Greenwich. I restauranten hang blandt andet en gammel skoleplanche over fisk – på dansk!

New York – day 8 #2


Frokosten blev indtaget på Gina La Fornarina’s hvide og pinke univers. Hvordan det lykkedes mig at vælte min San Pellegrino ud over min kærestes pizza er stadig et mysterium :) Eftermiddagen brugte vi på Columbia campus. Vi gik en tur gennem Central Park om Jacqueline Kennedy Onassis Reservoir. Vi så Guggenheim (kun udefra) og nød stemningen i byen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...