Dåbskort i skov med navn

Da jeg ville lave et dåbskort til Birk dåb, synes jeg det var (måske lidt for) oplagt at lave en scene i birkeskov. Jeg har brugt Lawn Fawns Joy to the Woods, og et bogstavsstempelsæt fra Joy. Jeg har farvelagt dem med Promarkers. Baggrunden er lavet med distress ink. Jeg ville egentlig have lavet en blå himmel, men jeg synes kortet blev finest med den lille lysning mellem træerne. Teksten er fra et stempelsæt fra Barto, som er heat embossed i platin embossing pulver fra wow.

Babykort med kaniner og navn

Endnu et babykort med kaniner. Denne gang vidste vi, hvad den lille pige kom til at hedde, så jeg kunne inkorporere det på kortet. Jeg har brugt Lawn Fawn “Hello Baby” stempelsæt samt et bogstavsstempelsæt fra Joy, som er farvelagt med promarkers. Baggrunden har jeg lavet med distressink og nogle af figurerne har jeg pyntet med hvid gel pen.

 

Fødselsdagskort 3 år

Da Estrid fyldte 3 år, havde jeg lavet dette kort til hende. Hundene er fra Mama Elphant “Playful Pups”. De er farvelagt med promarkers og lidt wink of stella til halsbåndene. Bogstaverne og 3 tallet er også fra Mama Elephant. De er henholdsvis fra stempelsættet Balloon Letters og Balloon Numbers. De er stemplet med Lawn Fawn dye ink og pyntet med wink of stella. Baggrunden er lavet med distress inks, mens kanten på græsset er lavet med Grassy Border die fra Lawn Fawn. Jeg kunne ikke dy mig for at fortsætte temaet indeni kortet med endnu en hund. Gaven er fra Lawn Fawns Year Five stempelsæt.

Dåbskort med balloner og bogstavsklodser

I slutningen af januar var jeg til barnedåb for en lille pige, og jeg havde lavet dette kort til hende med balloner og klodser. Jeg har frit efter hukommelsen prøvet at liste materialerne til kortet nedenfor

Materialer

  • Det mønstrede papir er fra Panduro Hobbys Cirkus blok
  • Det ensfarvede papir er fra LIDL
  • Snoren er fra Søstrene Grene
  • Ballonerne er skåret ud med Lawn Fawns Party Balloons
  • Bogstaverne på klodserne er et stempelsæt fra Joy, som er embossed med hvidt Hero Arts embossing pulver
  • “Tillykke med barnedåben” er et stempelsæt fra Barto, trykt med Lawn Fawn Wild Rose sværte
  • Smiley og Hjerte er fra Lawn Fawns Baked with love stempelsæt, også trykt med Wild Rose sværte
  • Balloner og klodser er pyntet med en Wink of Stella pen og sat fast med skum tape
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...