London – Food & diverse

Har ikke flere billeder fra London, men vil lige komme med lidt tips & tricks.

Mad
Man går ikke sulten i seng i London – hvis man gør er det selvforskyldt. Der er tusindvis af restauranter med mad fra hele verden. Jeg synes vi fik prøvet lidt af hvert. Morgenmaden indtog vi på hotellet de fleste dage, dog tog vi inden en shoppingtur på Oxford St. til The Riding House Cafe og fik en stor morgenmad som gav os rigeligt af energi til at kigge i samtlige af butikkerne. Vi fik “Full & Proper Breakfast” – jeg med en “stabiliser” til og min kæreste fik en “breakfast“. Derefter delte vi en omgang “buttermilk pancakes” – ikke fordi vi var sultne, mere for at prøve dem :)

Frokosten blev indtaget på blandt andet Hummus Bros, som har et helt fantastisk koncept. Al deres mad er baseret på hummus, hvor man så vælger forskelligt tilbehør. Jeg fik en hummus med kylling og soltørrede tomater i en regular size, og der var godt nok meget mad. Derudover var vi også på Pret a Manger, som har et fint udvalg af sandwichs, frugt, enkelte varme retter og som meget belejligt kan findes på hvert et gade hjørne. Og på Pizza Express, som også ligger mange steder. De har gode standard pizzaer og hurtig, god servering.

Om aftenen var vi blandt andet på Wagamama, som også ligger i tivoli herhjemme – samme koncept, samme menu mere eller mindre, men ikke desto mindre godt!
Vi prøvede også Masala Zone som laver fantastisk indisk mad. Vi fik en hel masse små retter, så vi havde mulighed for at smage lidt forskelligt. Den Masala Zone ved Covent Garden var godt besøgt, da vi var der, og vi måtte da også vente lidt for at få et bord, men det gik hurtigt og det var bestemt ventetiden værd. Derudover var vi også en aften på Cafe Rouge, som serverer fransk mad.

Vi gik ude for det meste og for at få varmen tog vi ofte forbi Starbucks for at få noget varmt at drikke og bruge deres wifi. De ligger også spredt ud over det meste af byen. Er man ikke lige til Starbucks, er der også Costa og Pret a Manger og en masse andre små cafeer, hvor man kan komme ind få varmen.

Shopping
Der er massere af butikker, markeder med mere i London og det er umuligt at nå at se det hele. Vi brugte en del tid på Oxford St. Jeg synes ikke, jeg kunne finde noget, som jeg ikke kunne leve uden – sådan er det jo også en gang i mellem :) Min kæreste fandt dog en fin jakke, og jeg fandt faktisk også min shampoo til en 1/3 del af prisen i forhold til herhjemme, så der blev lige hamstret.
Ellers anbefaler jeg, at man køber bøger, som der ikke er moms på i England og derfor er en del billigere end herhjemme. Det kræver selvfølgelig, at man ikke har noget i mod at læse på engelsk. Jeg vil anbefale Waterstones på Piccadelly Circus, som har 4-5 etager med bøger. Hvis jeg giver mig selv lov, kunne jeg forsvinde i den butik i timevis :)

Transport
Vi landede i Heathrow lufthavn og tog the tube (Piccadelly Line) ind til Kings Cross, som vi boede ved. Den tur kostede 5,50£ pr mand. Der var også et ekspres tog, men tror det havde kostet os mere samt at vi nok skulle have skiftet undervejs. Vi havde lånt et par Oyster kort af mine forældre. Det var supersmart. Vi fyldte 10£ på første dag og så kørte vi ellers løs i busserne. Det koster 1,40£ pr tur, men max 4,40£ pr dag (det er dog dyrere med the tube).

London – Trafalgar, Covent Garden med mere

De sidste billeder fra vores tur til London. Elsker at tulle rundt i byen og suge stemningen til mig – der foregår så meget alle vegne, så der er rigeligt at se på :) Særligt Trafalgar og Covent Garden hører til de mere levende dele af byen. Jeg kunne heller ikke modstå fristelsen i M&Ms World, så måtte lige ind og mænge mig med alle de små børn for at få fingrene i de bedst-farvede m&m’s. Selvbeherskelse er ikke min stærke side, så kom ud derfra med en stor mængde af de dyreste m&ms jeg nogensinde har købt – til gengæld var de fint farvekoordinerede, hihi

London – Camden Lock

Billeder fra vores første hele dag i London, hvor vi var forbi Camden Lock Market. Tror kun jeg tidligere har været forbi markedet på Camden High Street. Det kom i al fald bag på mig, hvor stort markedet er og hvor mange små boder, der er. Det lykkedes os flere gange at miste orienteringen og vi har garanteret også gået i ring. Vi var der heldigvis om formiddagen inden der blev helt proppet med mennesker, ellers tror jeg aldrig vi var fundet ud igen :) På markedet kan man finde lidt af hvert, især de mere skæve pudsige ting. Jeg vil klart anbefale alle at tage en tur forbi, måske ikke så meget for at købe noget, men mere for at opleve stemningen.

Drømmer om – Top 5 juni

1.
2.
3.
4.
5.

Jeg drømmer om….

  1. et job! Hvor kunne det være rart at have noget fornuftigt at stå op til og bruge sin dag på!
  2. at rejse. Gerne London, gerne snart. Må vente til august hvor turen går til Sverige eller september hvor Budapest står for tur, men hvorfor skal der være så lang tid til?
  3. en old school læder skoletaske – det er ikke så meget en drøm som det er et faktum, at den snart er på vej til mig. Er dog lidt i tvivl om den ser for ny og fin ud.
  4. en sort boyfriend blazer – bare fordi
  5. et par stilletter med platform – vel egentlig også bare fordi…
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...