Hæklet kaninbamse som gavepynt

Denne lille kaninbamse brugte jeg som gavepynt på toppen af en dåbsgave for at pynte pakken lidt ekstra. Jeg nåede dog aldrig at blive særlig glad for den – synes den ser forkert ud. Måske pga farvevalget, måske fordi jeg havde forestillet mig noget andet i mit hoved, kender I det? Tror nu nok den har skabt lykke, der hvor den er endt, og så er det jo lige meget hvad jeg synes. Opskriften er fra Garnkusserne og jeg har brugt safran drops garn

DIY: Hæklet kanin

Jeg har ikke hæklet i rigtig lang tid – faktisk ikke siden jeg i 2011 hæklede Gustav Gris. Her i sommers fandt jeg hæklenålen frem igen. Min veninde havde vist mig disse søde kaniner og kunne ikke dy mig for at forsøge mig med at lave et par.
Opskriften findes her. Den er på spansk øverst, og til dem, der ligesom mig ikke besidder de store evner i spansk, findes den længere nede på engelsk :)

De er hæklet med nål 3,5 mm i Blend Bamboo garn fra Hjertegarn
Den blå kanin er i farve 6029 (lys blå) og 8029 (mørk blå)
Den lyserøde kanin er i farve 4038 (den lyse) og 433 (den mørke)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...