Gråvejrssøndag i Alassio

I går regnede det mere eller mindre fra morgen til aften. Det stod hurtigt klart at min kæreste ikke ville komme ud og cykeltræne, så i stedet tog vi bilen op ad en af deres faste ruter til Caprauna. Efter Caprauna by, et par kilometer fra toppen, måtte vi dog vende om på grund af vejret. Når det drypper i Alassio, sner det åbenbart på Caprauna. Vi håber vejret ser bedre ud på fredag, hvor rytterne skal op ad Caprauna. På vej hjem tog vi igennem Albenga, hvor vi spiste frokost i den gamle bymidte. De fleste steder var lukkede og byen var meget øde og forladt – en rigtig regnvejrssøndag uden for sæson. Vi satser stærkt på at vejret i dag bliver bedre. Det skulle det både ifølge DMI og det italienske metrologiske institut :)

Albenga

Ved siden af Alassio ligger den noget større by Albenga. Albenga har en hyggelig gammel bydel med små smalle gader, og visse steder dukker der dele op af den gamle bymur. Da vi var der, havde vi desværre valgt det helt forkerte tidspunkt en mandag eftermiddag midt i siestaen. Mange af butikkerne i det område har lukket om mandagen, og hvis ikke de havde lukket pga det havde de lukket pga siestaen – næste gang må vi planlægge vores besøg lidt bedre. Så kan jeg måske også få opklaret historien bag alle de slangebøsser :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...