Jul i Tivoli

Jeg er kommet helt skævt ind på december. Jeg havde eksamen i denne uge og har levet i min egen lille læseboble med minimalt overskud til alt andet det meste af december. Det har selvfølgelig resulteret i 1000 løse ender og en lang to-do liste, som jeg endnu ikke er gået i gang med. Her to dage før jul, er julestemningen så godt som ikke-eksisterende og ønskesedlen er endnu ikke skrevet, så sætter min lid til at gave-giverne er mere opfindesomme og iderige end jeg selv er. Julegaverne blev købt en effektiv eftermiddag med fuld fart over feltet, så de er heldigvis klaret, og julepynten kom op med under en uge til jul.

Nå, men for en cirka en måneds tid siden, da overskuddet var et helt andet, var jeg i Tivoli med en god veninde for at se deres julemarked. Der blev sludret og grint, og diskuteret nisser, julemænd, stjerner og andet julepynt i lange baner. Virkelig en hyggelig dag :)

Ønsker…

Julen nærmer sig med hastige skridt. Her er nogle af de ting jeg godt kunne tænke mig ligger under træet i år:

  • Ringe fra Carre
  • Selvvandingspotte fra Qualy
  • Cder fra Radiohead og Tremolo Beer Gut
  • Ultra Moisture dagcreme fra REN
  • Tegneserienovellen Maus fra Art Spiegelman
  • Inspiration til grøn mad fra Suveræne salater året rundt og inspiration til madpakken med Den lille grønne for madpakkespisere

Hvad ønsker I jer?

 

DIY – papirstjerne

Hermed min guide til at lave papirstjerner. I skal bruge 6 stk kvadratisk papir, en hæftemaskine (tape, eller andet der kan holde papiret sammen) og en saks. Stjernens størrelse bliver ca 2 x diagonalen på papiret.

Fold et styk papir langs diagonalen og endnu en gang, så det bliver til en lille trekant. Ved den tykkeste fold, hvor papiret kun er foldet én gang klippes der tre snit ind, der næsten går hele vejen igennem, som på billedet

Fold papiret ud. Det skulle gerne se ud som på billedet. Ret evt. folderne lidt ud, så de ikke er så tydelige.

Nu hæftes hjørnerne sammen parvis. Start med de mindste og lav den side færdig først.

Når begge sider er hæftet, skulle det gerne se ud som på billedet. Gentag til der er seks af disse.

Nu skal stjernen samles. Start først med at hæfte delene sammen to og to. Giv den en hæfteklamme i midten og en i toppen.

De nu tre dele hæftes sammen og så er stjernen komplet.