Lørdag på Den Blå Planet

Forrige lørdag havde mine forældre inviteret os med på Den Blå Planet for at fejre min fars fødselsdag. Det var første gang, nogen af os var der. Vi havde en rigtig hyggelig tid med at gå rundt og se på de mange forskellige fisk (og vi fik endda også set fodringen af søløverne). Der er virkelig gjort noget ud af omgivelserne. Jeg kan godt mærke, at det trækker lidt i mig for at komme tilbage hertil, på trods af søsyge og ubehag.
Vi kom ved åbningstid om lørdagen og mine forældre havde købt billetter hjemmefra, så vi kunne komme i den hurtige kø. Det viste sig så, at alle der kom til åbningstid den dag, havde købt billetter hjemmefra, så – lidt omvendt i forhold til normalen – var hurtigkøen blevet til den lange og langsomme. Vi valgte derfor bare at gå ind og købe billetter i skranken for, så kunne vi nærmest gå lige igennem. Da vi gik fra Den Blå Planet igen ved tolv-tiden, havde køerne byttet rundt, så nu var hurtigkøen faktisk hurtig :) Der er måske grundlag for et antropologisk studie her?
Vi sluttede dagen af med at spise brunch sammen på Cafe Cornelius, som havde alt hvad maven begærede. Alt i alt en rigtig fin og hyggelig dag :)

2 år

Billeder fra Weheartit

I dag fylder bloggen 2 år. Det føles som om, der ikke er sket det helt store de sidste år, men når jeg sidder og kigger tilbage i de gamle indlæg, bliver det klart, at der trods alt er sket en hel masse. Jeg er glad for at have bloggen som dagbog, og glæder mig til at se hvad det næste år bringer af oplevelser :)

Experimentariet


Inden vi spiste på No. 1 i lørdags var hele familien på experimentariet. Her havde vi både tid til at se på udstillingerne og så var vi en tur i laboratoriet for at lave vores helt egen chokolade. Det er mange år siden jeg har været der sidst, men synes da helt klart det er et sted man også kan få noget ud af som voksen, selv om flertallet af de besøgende er børn. Min chokolade blev dog ikke så vellykket, men det var vi også blevet advaret om på forhånd. Jeg foretrækker i al fald stadig det man kan købe i butikkerne.

Restaurantsbesøg

Denne uge har budt på en masse lækker mad.
I onsdags var vi inviteret på Ristorante Garda af min kærestes mor, som fejrede fødselsdag. Jeg var rimelig betænkelig ved stedet, for sidst jeg var der, var maden ikke noget særligt og betjeningen heller ej. Derfor havde jeg heller ikke de store forventninger. Jeg fik deres 5 retters tavlemenu, og jeg må indrømme, at mine betænkeligheder blev gjort til skamme. Desværre var jeg allerede ved at være godt mæt ved ret nr 3, men ikke desto mindre smagte det godt. Jeg sprang dog muslingerne over, da det ikke lige er mig.

I går var det så min faster og onkels tur til at fejre fødselsdag, hvilket blandt andet betød at vi var på No. 1 på Østerbro. Her fik vi (endnu) en 5-retters menu. Maden var rigtig lækker og stemningen god – det var en rigtig fin aften.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...