Et nyt år – en ny begyndelse

2015 blev året hvor bloggen for alvor gik i stå. Til gengæld var 2015 også et år med store omvæltninger i vores liv, hvilket også gjorde, at bloggen blev nedprioriteret. Vi startede året med at flytte, fordi vi havde solgt vores lejlighed. Vi boede i papkasser nogle måneder, inden vi i foråret flyttede endnu engang, denne gang til drømmehuset (stor tak til familie og venner der gad flytte alle vores ting to gange på et år!). I sommers kom så den største omvæltning, da vi blev forældre til en lille dreng. Efteråret og julen er gået med at nyde at være tre i stedet for to – det er virkelig det vildeste!

I min barsel har jeg genopdaget, hvor meget jeg nyder at være kreativ og selv om bloggen ikke bliver genoptaget i samme omfang som før, vil jeg bruge den til at dele de kreative projekter, jeg får lavet. Bloggen får derfor et andet fokus end tidligere. Regelmæssige indlæg vil der dog næppe blive tale om, da jeg har sidste barselsdag i dag og skal til at jonglere arbejde og fritid på en hel anden måde end tidligere. Jeg håber, I vil kaste et blik herind en gang i mellem og se hvad jeg har gang i af kreative ting.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *