Mandelkage med hindbær og hvid chokolade

Da min kæreste havde fødselsdag i sidste uge, bagte jeg boller og en kage med hindbær. Nedenfor finder I opskriften på kagen.

Opskrift:
1 kage til ca. 8 personer

5 æggeblommer
200 g sukker
½ vaniljestang
150 g smør
100 g hvid chokolade
200 g friske hindbær (alternativt brombær, blåbær, ribs eller rabarber)
250 g mandler
2 spsk. hvedemel
2 æggehvider

Pisk æggeblommer, sukker og vanilje til en æggesnaps. Smelt smør og hvid chokolade over vandbad. Vend bærrene i æggesnapsen og vend derefter chokolademassen i. Hak mandler fint til mandelmel og vend dem i dejen sammen med hvedemel. Til sidst piskes æggehviderne stive og de vendes i dejen. Hæld dejen i en smurt springform (eller en springform beklædt med bagepapir) og bag den i ovnen ved 175 grader i 30-35 min. til den er gylden på toppen. Lad den køle af inden servering.

/Velbekomme

Grundopskriften på bollerne finder I her. Denne gang brugte jeg hvedemel, fuldkornshvedemel, grovvalsede havregryn, solsikkekerner og græskarkerner. Det er en nem måde at lave boller på. Jeg lavede dejen om morgenen, inden jeg tog på arbejde og da jeg kom hjem var dejen klar til at komme i ovnen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 tanker om “Mandelkage med hindbær og hvid chokolade”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *