Streetart

Billede fra et sted i cyberland

I lørdags var jeg inde og se “Exit Through the Gift Shop”. Det er en super dokumentarfilm om streetart og dens forvandling til etableret kunstform. Den er instrueret af Banksy, som selv er streetartartist og har malet mure rundt om i det meste af verden, bl.a. på muren på Vestbredden.

Vel nok et af Banksy's mest kendte "værker". Billede fra banksy.co.uk

Jeg har selv et ambivalent forhold til ulovlig graffiti (som streetart jo dybest set er). Det er hærværk og samfundet bruger millioner af kroner om året på at fjerne det. Derudover synes jeg, at hvis man endelig skal udøve hærværk/graffiti, så skal man da gøre noget ud af det! Ikke bare noget med at lave et tag eller hælde en spand maling udover et kørende tog – vær bare en lille smule mere kreativ.

Billede fra huskmitnavn.dk

På den anden side gør graffiti byen levende på en eller anden måde. Det er som en udskiftelig kunstsamling, som kan sætte tanker i dit hoved eller et smil på dine læber. Særligt er jeg vild med Husk Mit Navn, som vel efterhånden er blevet en etableret kunstner herhjemme med udstillinger og hvad der dertilhører samt OEPS’s perleplader.

Billede fra et sted i cyberland

Derudover kan jeg også godt lide Jan Vormanns idé om dispatchwork med legoklodser, selv om dette vist ryger udenfor streetart kategorien (når han ligefrem bliver inviteret til Århus for at lave det)

Billede fra janvormann.com

Så jeg forbliver dobbelmoralsk og synes at streetart er fint, sålænge det altså falder i min personlige smag :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *