DIY – papirstjerne

Hermed min guide til at lave papirstjerner. I skal bruge 6 stk kvadratisk papir, en hæftemaskine (tape, eller andet der kan holde papiret sammen) og en saks. Stjernens størrelse bliver ca 2 x diagonalen på papiret.

Fold et styk papir langs diagonalen og endnu en gang, så det bliver til en lille trekant. Ved den tykkeste fold, hvor papiret kun er foldet én gang klippes der tre snit ind, der næsten går hele vejen igennem, som på billedet

Fold papiret ud. Det skulle gerne se ud som på billedet. Ret evt. folderne lidt ud, så de ikke er så tydelige.

Nu hæftes hjørnerne sammen parvis. Start med de mindste og lav den side færdig først.

Når begge sider er hæftet, skulle det gerne se ud som på billedet. Gentag til der er seks af disse.

Nu skal stjernen samles. Start først med at hæfte delene sammen to og to. Giv den en hæfteklamme i midten og en i toppen.

De nu tre dele hæftes sammen og så er stjernen komplet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *